Store Heddinge Gymnastikforening
“Vi støtter Store Heddinge Boldklub i deres kamp for en kunstgræsbane, fordi vi går op i, at foreningslivet på Stevns bliver styrket, og medlemmerne får de bedst mulige forhold til at kunne dyrke deres interesser.”
Pia Hindsberg, Store Heddinge Gymnastikforening
Politiker og gruppeformand Konservative
“Jeg støtter op om kunstgræsbanen, fordi vores lokale fodboldklub gør et sindssygt fedt arbejde for børn og unge, og de er virkelig i gang med at udvikle sig! Med kunstgræsbanen slipper vi for at spille i mudderpøle, når det regner, og vi skal ikke længere bekymre os om frost eller sne, der får træningen til at gå i stå. Den nye bane giver et kæmpe løft til både Klubben og hele Stevns og sikrer, at vi altid er klar til at give den gas på banen, uanset hvad vejret finder på!”
Mikkel Lundemann, Gruppeformand for Konservative & 2. viceborgmester i Stevns Kommune
Hårlev BK
Vi støtter kunstgræs projektet i St. Heddinge fordi en kunstgræsbane ikke kun kommer St. Heddinge Boldklub til gode, men hele Stevns. Som gør at fodbold på Stevns kan tage endnu et skridt, i at kunne fastholde og få flere til at spille fodbold. Samt dem som spiller fodbold de kan træne og udvikle sig hele året rundt.
Flemming Larsen, formand Hårlev BK
Gruppeformand hos Moderaterne
“Vi og jeg støtter varmt op om en kunststofbane. Kunststofbaner forlænger udendørssæsonen, og aflaster dermed presset på hal tider. Kunststofbaner motiverer til at blive træner, og frivillig leder, fordi kunststofbaner er en del af fodboldens moderne udvikling. På kunststofbaner har en spiller 30-40% flere bold berøringer, derfor er disse baner vigtige for talentudvikling. Alle aldre og køn har stor glæde af en kunststofbane.”
Mogens Haugaard, Gruppeformand hos Moderaterne Stevns Kommune
Borgmester Stevns Kommune
“Jeg støtter op om kunstgræsbanen i Store Heddinge fordi, den kan være med til at skabe endnu bedre rammer for fodbolden i SB. Jeg sætter stor pris på alle frivillige og vores mangfoldige foreningsliv, hvor meningsfulde aktiviteter finder sted og sunde fællesskaber trives. Med en kunstgræsbane i Store Heddinge øges den samlede kapacitet af træningsfaciliteter, hvilket har en positiv effekt for alle foreninger omkring Stevnshallerne. Tak til alle der lægger et kæmpe stykke arbejde i at realisere kunstgræsbanen i Store Heddinge.”
Henning Urban, Borgmester Stevns Kommune